søvnproblemer

Har du søvnproblemer? Bluelight briller kan være løsningen

En lysterapilampe kan være det helt rigtige for dig, hvis du har søvnproblemer


En årsag til søvnproblemer, som nok er gået lidt under radaren, er for meget lys før sengetid. Og med lys menes ikke kun lys fra lamper, men også relativt nye ”påfund” som tablets og smartphones. Men også for meget lys i løbet af natten kan give søvnproblemer.

Lad os starte med at kigge på lyspåvirkningen før sengetid.

Problemet med at blive udsat for for meget lys før sengetid er, at det forstyrrer og udskyder produktionen af melatonin i hjernen, hvilket giver søvnproblemer. Melatonin er det hormon, som får os til at føle os søvnige. Og selv hvis man skulle være så heldig at kunne falde i søvn, lige efter man har siddet i en oplyst dagligstue, måske endda med sin telefon lige op i ansigtet, så får man med al sandsynlighed ikke en lige så dyb søvn som, hvis man helt undgår begge dele lige før sengetid. Så der er alt mulig grund til at begynde at ændre nogle vaner, som de fleste af os nok kan nikke genkende til.

Men lad os kigge på, hvad man kan gøre uden at gå alt for meget på kompromis.

Meget tyder på, at man øger chancen for at sove godt, hvis man slukker stort set alt lys et par timer før sengetid. Dit tv udsender også lys, men fordi det er relativt langt fra dit ansigt, så bør det ikke i sig selv give søvnproblemer. Du kan også overveje at skrue ned for lyset på dit tv. Man kan selvfølgelig godt have mindre lamper tændt, så man kan finde rundt i sit hus, men generelt anbefales det at gøre boligen så mørk som mulig inden sengetid. Og det gælder også, når du børster tænder og går på toilettet. Undgå gerne at tænde lyset på dit toilet, da det ødelægger mange af de gavnlige virkninger, du ellers lige har givet dig selv ved at holde resten af din bolig mørk. 

Vil du give dig selv de mest optimale betingelser, så kan du overveje vores lysterapilampe, som udsender et særligt varmt lys, der ikke påvirker melatoninproduktionen. På den måde kan du lettere finde rundt i dit hjem, og du kan nemt læse i en bog lige op til sengetid.

Netop at læse i en bog er måske netop noget, du bør overveje for en bedre søvn i stedet for det, som alt for mange desværre gør nu om dage lige inden, de skal sove, at ligge med sin telefon 15 centimeter fra sit ansigt. Meget tyder på, at den ene handling er noget af de mest skadelige som det moderne menneske udsætter sig selv for, når det kommer til søvnproblemer.

Optimalt set kigger du slet ikke ind i en telefon- eller computerskærm mindst et par timer før sengetid, men vi må også erkende, at det er svært at overholde i den verden, vi lever i. Vi anbefaler, at du bruger night shift-indstillingen på din enhed og derudover skruer lyset helt ned i indstillingerne for at sikre en bedre søvn. Tid er dog også en vigtig faktor her. Du risikerer væsentligt værre søvnproblemer ved at sidde med din telefon i en halv time sammenlignet med to minutter. Så begræns den tid, du bruger med dine håndholdte ”venner”.

Et andet lille life hack, der modvirker det skadelige lys er bluelight briller. Det er helt klart noget af det bedste, du kan gøre for at sikre en bedre søvn, hvis du har brug for at kunne kigge ind i en skærm ved aftenstid. De er også gode at bruge i løbet af dagen, da det også kan give en bedre søvn. Og lyset fra skærmene er i øvrigt ikke kun skadeligt i forhold til søvnproblemer. Det er heller ikke sundt for dine øjne. Bluelight briller  hjælper med at beskytte dine øjne og passe på dit syn.

Men det er ikke kun lyset fra lamper og skærme, der kan give søvnproblemer. Især ikke for os på den nordlige halvkugle, hvor solen går sent ned og står tidligt op om sommeren og i det tidlige forår. Bor man i byerne kan lyset fra gadelamper også være et problem. Et helt mørkt sovemiljø er ekstremt vigtigt for at sikre en bedre søvn, så vi anbefaler stærkt, at man vælger gardiner udfra, hvad der gør soveværelset så mørkt som muligt.

Det er dog stadig svært at undgå at lyset slipper ind ad de små sprækker, der næsten uundgåeligt vil være. Derfor kan det også være en rigtig god idé med en sovemaske. Og har man ikke råd til mørklægningsgardiner er sovemasker ofte det bedste alternativ. Tjek evt. vores populære Sov Godt Sovemaske ud.

Sov godt.

Tilbage til blog